Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab

Fredag 3. maj 2024 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Over to millioner tons gods over kaj påvirkede sidste år bundliniene hos Aabenraa Havn, som satte ny omsætningsrekord og løftede overskuddet endnu en tak opad

Det netop offentliggjorte årsregnskab fra Aabenraa Havn viser, at omsætningen sidste år steg med knap 60 procent fra 31,4 millioner kroner i 2022 til 50,1 millioner kroner i 2023. Samtidig er overskuddet næsten firdoblet fra 4,3 millioner kroner i 2022 til 15,3 millioner kroner i 2023.
 

- Aabenraa Havn befinder sig i en meget positiv udvikling. Som Sønderjyllands eneste erhvervshavn spiller Aabenraa Havn en vigtig rolle i både regional, national og international infrastruktur og forsyningssikkerhed. Det er en rolle, som kun er blevet tydeligere i de senere år, og som det historisk flotte regnskab afspejler, siger Erwin Andresen, der er bestyrelsesformand for Aabenraa Havn og medlem af Aabenraa Byråd valgt for Slesvigsk Parti.
 

Det positive regnskab er drevet af, at Aabenraa Havn i 2023 for første gang har håndteret over to millioner ton gods - det præcise tal i ton blev på 2,3 millioner ton. Det er en stigning på 35 procent i forhold til 2022, hvor godsomsætningen var ca. 1,7 millioner ton. Det er især mængden af bulkgods, der er steget. Bulkgods er fast eller flydende gods, der transporteres upakket som eksempelvis korn, skærver, cement og biomasse.
 

Aabenraa Havn oplever også stigende aktivitet inden for sine andre primære forretningsområder - blandt andet håndtering af projektgods som vindmøllekomponenter.
 

- Vi oplever stigende efterspørgsel på såvel havnens arealer, som håndtering af forskellige godstyper over kaj. Vi har haft rigtig travlt, og der er blevet løbet stærk for at følge med den positive udvikling. Det er lykkedes at nå så langt pga. en solid holdindsats fra teamet på Aabenraa Havn, siger havnedirektør Henrik Thykjær.
 

Aabenraa Havn er Sønderjyllands eneste tilbageværende erhvervshavn. Både sønderjysk og nordtysk erhverv især indenfor bygge- og anlægssektoren samt landbruget er afhængig af transport via havnen og søvejen - og godt 2.000 arbejdspladser er betinget af det gods, der går over kaj på Aabenraa Havn.
 

- Vores særlige position og beliggenhed giver os både et særligt ansvar og et unikt udviklingspotentiale. Sammen med det flotte regnskab danner det et stærkt fundament for at fortsætte den positive udvikling i tæt samarbejde med havnens kunder, siger bestyrelsesformand Erwin Andresen.
 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Godsmængderne gennem danske havne faldt sidste år
- Flere passagerer sejlede med færge til eller fra Danmark i 2023
- Havn ved Elben startede året med fremgang
- Svensk Øresunds-havn får ny containerforbindelse
- Færgerederi får ny forperson for sit tilsynsråd
- Rederikoncern har sat én milliard euro af til batteri-elektriske færger
- Rederikoncern vil indsætte batteri-elektriske færger over Den Engelske Kanal
- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst