Rederiorganisation åbner for indstillinger til pris for diversitet, ligestilling og inklusion
Torsdag 4. april 2024 kl: 12:14
Af: RedaktionenDanske Rederier uddeler hver år en diversitetspris til et medlem af Danske Rederier eller Færgerederierne, som har gjort noget særligt for at skabe nye initiativer eller ny viden om DEI - diversitet, ligestilling og inklusion - i shippingbranchen eller i virksomheden. I år er det tredie gang, prisen uddeles
Der er nu åbnet for indstillinger, som skal bedømmes af juryen inden, en vinder kåres ved en stor fest i Danske Rederiers gård, når organisationen afholder Blå Pride Bar lørdag 17. august.
- Vi vil gerne anerkende og fejre det store og flotte arbejde, der hver dag finder sted i vores rederier for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion. De tidligere vindere er personer og virksomheder, der virkelig gør en positiv forskel i vores branche. Jeg ser meget frem til at se indstillingerne til årets pris, siger Anne W. Trolle, der er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.
Danske Rederier peger på, at der ved udvælgelsen lægges vægt på, at den nominerede person eller rederi har skabt forandring enten i branchen eller lokalt i virksomheden indenfor mindst ét DEI-område ved for eksempel at:
- Skabe et nyt initiativ indenfor DEI-området ved aktivt at bruge ny viden eller praksis inden for området
- Arbejde aktivt for at fremme DEI-mindset hos medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere og således fremstår som være en god virksomhedsambassadør indenfor området
Nomineringer kan sendes til Danske Rederier senest fredag 31. maj 2024.
Interesserede kan læse mere om nomineringsprocessen her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Godsmængderne gennem danske havne faldt sidste år
- Flere passagerer sejlede med færge til eller fra Danmark i 2023
- Havn ved Elben startede året med fremgang
- Svensk Øresunds-havn får ny containerforbindelse
- Færgerederi får ny forperson for sit tilsynsråd
- Rederikoncern har sat én milliard euro af til batteri-elektriske færger
- Rederikoncern vil indsætte batteri-elektriske færger over Den Engelske Kanal
- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |